Knud Dyekjær Madsens hjemmeside

Kornings historie
        


Sagnberetning fra Korning
Et gammel sagn fortæller, at der som forløber for Korning kirke, har ligget en trækirke på Korning Klak, på det sted på åbrinken, hvor åen ændre sin løbs retning fra nord mod øst.
Kirken led den skæbne at den ved et jordskred gled ud i åen, og det fortælles, at åen endnu den dag i dag er bundløs på stedet, hvor kirken forsvandt i åen.

Korning ældste historie
Korning Kirke blev grundlagt af vikingebønderne i begyndelsen af det tolvte århundrede, og det har dengang uden tvivl været beboelse i nærheden af Kirken.
I slutningen af trettenhundredtallet var flertallet af gårdene i Korning endnu selvejergårde, men hundrede år senere var alle gårdbrugene i Korning blevet til fæstegårde, under egnes godsejere, eller som fæstere på kronens jordegods.
Under Torstenssonskrigen 1643-45, opholdt svenske soldater sig i en længere tid i Korning og efterfølgende var bønderne i Korning meget forarmet på grund af svenskernes udplyndringer.

Korning i 1772
Et kort fra 1772 fortæller, at bortset fra et hyrdehus, var alt bebyggelse i Korning samlet på begge sider af vejen i Korning Gl. By. Vejen var dengang lidt længere og gik syd om gadekæret og nord om kirken og nord om Korning Vestergård, og nord om gård nr. 2, der for længst er nedrevet og som dengang var den vestligste gård i Korning.
Vejen der i dag indgår i en skøn harmoni, med bygninger og bevoksning i Korning Gl.By, har uden tvivl i mange århundreder gået på samme sted og vejen bortset fra asfalten er den vej som de svenske landsknægte under Torstenssonskrigen har gået og redet på, ja måske har det også været den vej som vikingebrøndene, der byggede kirken brugte som samfærdselsvej.

Bondeoprøret i Korning
I 1794 strejkede bønderne, fra Korning, Merring og Eriknaur, eller arbejdede langsom og kom for sent til hoveriarbejde på Merringgårds gods i protest imod der blev forlangt for meget hoveri arbejde af dem, samt at godsejeren ikke ville lade dem købe deres fæstegårde.
Bønderne blev idømt mult for opsætsighed og udeblivelse fra hoveri og præsten blev pålagt at tale bønderne til rette og indberette afholdelse af hemmelige natlige møder.
I 1804 blev der slutte fred mellem bønderne og herremændene, ved at bønderne under Merringårds gods blev tilbudt at frikøbe deres fæstegårde og fæstegårdene under Bygholm fik tilbud om at købe sig fri for hoveri.
Dermed var striden mellem herremændene og bønderne slut, men striden mellem præsten, der havde taget magthavernes parti under kampen med godsejerne, forsatte og blev skærpet i de kommende år og blev årsag til at bevægelsen De stærke Jyder opstod på egnen.

Den stærke smed i Korning
I 1796 overtog Hans Nielsen Smed, sin fars bysmede, overfor gadekæret i Korning Gl. By. Hans Nielsen Smed blev senere De stærke Jyders forkæmper og ukronede konge.
Hans Nielsen Smed, blev idømt et års tugthus for overfald på Sognepræsten, Jakob Kjær, som han afsonede i Viborg.
I 1952 blev der af Hans Nielsen Smeds efterkommere rejst en mindesten for Hans Nielsen Smed, ved gadekæret i Korning.

Gadekæret i Korning
Bortset fra kirken, er gadekæret det ældste bevarede samlingssted i Korning, ingen ved med sikkerhed hvor gammel gadekæret er, men det kan ikke udelukkes, at der i Korning har været et gadekær lige siden at de første gårde blev opført i Korning Gl. By i slutningen af vikingetiden.
De stråtækte bindingsværksbygninger, sammenholdt med at slukning af ildebrand, foregik med spande og det kun var muligt at hente vand ved ildløs fra brønde, der ofte i landsbyerne var fællesbrønde, eller fra et gadekær, har muligvis medført, at bønderne i Korning ikke afventede at kongen i begyndelsen af sekstenhundredtallet, skulle udstede en befaling om at der i alle landsbyer skulle være en eller flere branddamme.

Tingstedet ved gadekæret
Indtil jordreformen blev gennemført i Korning i 1772 var det på fællesarealet, der hvor grundlovsstenen nu er opstillet, et lokal tingsted hvor hvert gård i Korning havde sin egen sten, med oldermandens sten i midten, hvor lokale problemer blev drøftet og beslutninger taget om fælles anliggender.

Sprøjtehuset i Korning
Der hvor tingstedet tidligere havde sin plads ved gadekæret, blev der kort før forrige århundredskift opført et såkaldt sprøjtehus, hvor den lokale brandslukningssprøjte og andet brandslukningsmateriel blev opbevaret til ca. 1920.
Kort efter sidste verdenskrig blev sprøjtehuset nedrevet og der blev i 1948 opsat en sten, på samme sted, til minde om grundlovens indførelse i 1848.

Gård udflytningen i Korning
Bortset fra Hygebjergård, der blev bygget på sin nuværende sted på Korning N.M. i 1794 er gårdudflytningen fra Korning Gl. By foregået i tiden fra de første gårde blev frikøbt fra Merringård i 1804 til den sidste gård blev udflyttet i 1845.
Flere gårde i Korning Gl. By er aldrig udflyttet, andre gårde kun delvis udflyttet, idet stuehus og en eller måske to bygninger ikke blev nedbrudt, og genopført et nyt sted, men omdannet til en mindre landbrugsejendom, med en mindre jordstykke.

Korning Kirke
Korning kirke overgik i lighed med næsten alle landsbykirker i Danmark ved reformationen i 1536 til krongods, senere blev kirkerne overdraget eller solgt til lokale godsejere, det var også tilfældet i Korning, hvor Merringgård blev ejer af kirken til 1918.
Ca. år 1750 lod ejeren af Ussinggård og Merringård, Gerhard Hansen de Lichtenberg, opsætte den løgformede kirketårn på Korning kirke, der ikke blot giver kirken sin særpræg, men også stæk medvirker til at Korning kirke ofte er blevet omtalt som en af Danmark smukkeste landsbykirker.
I 1914 valgte beboerne i Korning ved kampafstemning den første lokale menighedsråd i Korning, der kort efter sin tiltræden aftalte betingelserne for overdragelse af kirken, med ejeren af Merringgård.

Den første skole i Korning
Den første skole i Korning, blev taget i brug omkring 1745 og var beliggende i Korning Gl.By hvor Niels Bach i dag har have.
Skolen blev oprettet på godsejer Lichtenbergs initiativ efter en henstilling fra Kongen, og det fortælles at Lichtenberg selv overværede den årlige høring af børnene. Forældrene betalte dengang selv degnens løn for at undervise børnene. Der var ingen skolepligt, og derfor har det fortringsvis været de bedst økonomisk stillede forældre der sendte deres børn i skole.
For mange af datidens fæstebønder har Lichtenbergs opfordring til at sende børnene i skole, samt hans fremmøde ved den årlige overhøring af børnene, uden tvivl medvirket til at mange af fæstebønderne i Korning og i andre sogne hvor Lichtenberg havde godsbesiddelse sendte deres børn i skole.
Mange af samtidens godsejere var modstandere af at bøndernes børn lærte for meget.
Det kunne efter deres opfattelse gøre dem til mere oprørske fæstebønder.
Denne antagelse skulle senere vise sig at være rigtig, idet fæstebønderne, der kunne læse og skrive, ved slutningen af syttenhundredårstallet i Korning og i flere andre sogne i Lichtenbergs tidligere godsejerområder kom i strid med såvel godsejere som præster.
Lige overfor skolen var der en bundløs brønd, der var uutømmelig for vand, brønden blev ikke blot benyttet af skolen, men også af de nærliggende gadehuse og gårdbrug.

Kommuneskoler i Korning
Kulturministeriet kasserede i 1853 den gamle kommuneskole i Korning og pålagde Løsning-Korning sognefællesskab at opføre en ny skole i Korning. Skolen blev opført i 1854 og stedet var Korning Gl. By nr. 24.
Det første spadestik til opførelsen af Korning nuværende skole blev taget i foråret 1942, men materialemanglen som følge af krigen medførte, at skolen først stod færdig til brug i efteråret 1944.
Mange beboere i Korning var af den opfattelse, at det ikke hastede med færdiggørelsen af skolen for den dag den stod færdig ville den tyske værnemagt overtage skolen.

Privatskoler i Korning
I 1839 fik De stærke Jyder kongens tilladelse til at oprette privatskoler, og kort tid efter blev der i den østlige længe af stuehuset på en landejendom beliggende Korning Nørremark nr.15 påbegyndt undervisning af skolepligtige børn.
I 1902 opførte De stærke Jyder en ny skole Korning Nørremark nr. 18. Skolebygning var meget lille, på trods af at mange forældre i Korning og nærliggende sogne sendte deres børn i privatskolen. Den tidligere skole på Korning Nørremark benyttes i dag til værksted.
I 1932 opførte De stærke Jyder en ny skole på Klaksmøllevej nr. 13. I 1942 blev skolen nedlagt som privatskole, og til den nye kommuneskole blev færdig på Korningvej i efteråret 1944 blev bygningen benyttet til forskole.

Korningvejen - Anno 1900
Kom man ved forrige århundredskift rejsende med hestevogn af den lettere snoede grusvej fra Horsens til Korning, kunne man endnu møde gæs, der af drenge og karle blev drevet i flokke til torvet i Horsens. Bortset fra nogle mindre gårdbrug, var det ved århundredskiftet på Korningvej kun en nystartet smed med bopæl på Korningvej nr. 61, samt en treds år gammel kro, opført i bindingsværk med stråtag, på det sted hvor der i dag er genbrugsbutik.
Kort før julen i efteråret år 1900 brændte kroen, efter en festaften, vistnok på grund af en glemt petroleums lampe.
Kroen blev genopført året efter i mursten og med fast tag. Engang i tyverne blev kroen nedlagt, og omdannet til købmandsbutik.

Korning Kro
I 1904 blev der bygget et forsamlingshus i Korning: Forsamlingshuset blev i 1939 købt af Inger og Hans Iversen, der omdannede forsamlingshuset til afholdshotel. I 1968 søgte og fik Inger og Hans Iversen spiritus bevilling, og beboerne i Korning fik dermed igen en kro i byen.
I 1976 købte Dorris og Visti Ernstsen Korning Kro. Fra at være en mindre landsbykro, er Korning Kro blevet til en landskendt kro. Yderlige oplysninger om Korning Kro.

Korning får selvstyre i 1921
I 1843, endnu medens Danmark havde enevælde, blev der oprettet sogneråd, i begyndelsen med den lokale præst som født formand. Løsning og Korning, der havde fælles præst, indgik i et sognefællesskab i 1843. Fem af de valgte sognerådsmedlemmer havde normalt bopæl i Løsning, en havde normalt bopæl i Merring, og en havde bopæl i Korning.
De to sognerådsmedlemmer der var valgt i Korning og Merring blev af sognerådsmedlemmerne i Løsning kaldt samarbejdsvanskelige utilfredse kværulanter. De to medlemmer af sognerådet der var valgt i Korning og Merring forsømte aldrig en lejlighed til at fortælle medlemmerne fra Løsning, at mere end halvdelen af kommuneskatten blev betalt af skatteborgerne i Korning og Merring, men så godt som alle skattekronerne blev brugt i Løsning.
I Korning og Merring var der dengang, i modsætning til i Løsning, mange store gode gårdmandsbrug med gode skatteindtægter, med Ussinggård og Merringård som førende.
Efter mange års gensidig utilfredshed med fællesskabet købte beboerne i Korning og Merring sig fri af fællesskabet for 75.000 kr. plus afholdelse af alle udgifter ved kommuneadskillelsen.
Aftalen blev underskrevet på Ussinggård i 1920 under tilstedeværelsen af amtmanden, med virkning fra 1921.

Byudviklingen på Korningvej
Først efter at Korning i 1921 var blevet en selvstændig kommune blev de første huse opført på Korningvej, og kun sjældent er der bygget mere end ét hus på Korningvejen om året.
Dermed er sagt at det endnu ikke helt afsluttede boligbyggeri på Korningvej har fundet sted over en meget lang årrække, noget der også fremgår helt klart af bybilledet i dag.
Midt i halvtredserne havde Korningvej sin storhedstid. Dengang var der følgende forretninger på Korningvej: vognmand, mekanikerværksted, smedeværksted, møbelfabrik, trikotagefabrik, trikotagebutik med skrædderi, skomager, frisørsalon, radioforretning, cykelforretning, slagter, brødudsalg samt to købmandsforretninger.

Broer og veje i Korning
Broen over åen ved Klaks Mølle er med godt hundrede år bag sig den ældste bro i Korning. Tidligere var der på stedet en bro opført i egetræ. Klaks Mølle, der ved folketællingen i 1664 blev kaldt Karls Mølle, og beskrevet som øde og tom, blev i 1698 nedrevet og opført på den anden side af åen og sogneskellet.
Broen ved Neder Mølle blev udskiftet med en ny og lidt bredere bro i 1939. Samme år blev Korningvej udrettet og som den første vej i Korning asfalteret, fra Hatting til Korning Afholdshotel.
I 1944 blev arbejdet påbegyndt med opførelse af en jordbro i ådalen mellem Hornborg og Korning, samtidig med at vejen blev udrettet og asfalteret. Arbejdet blev først afsluttet i 1946.

Sportspladser i Korning
Korning Idrætsforening blev stiftet i 1939. Før oprettelsen af idrætsforeningen blev der spillet fodbold i Korning på lejede jordstykker forskellige steder hos landmænd i Korning, og det forsatte på den måde til 1945 hvor den nye sportsplads ved Korning Skole var færdig.
Arbejdet med udførelsen af den nye sportsplads blev udført af to arbejdsmænd der fik hjælp fra en lokal landmand med hestevogn, når han havde tid.
I slutningen af halvfjerdserne blev der opsat banebelysning.
I foråret 1982 blev den nye idrætsbane og klubhus på Ussingvej taget i brug.

Korning Borgerforening
Korning Borgerforening blev i lighed med Idrætsforeningen stiftet i 1939. Det fremgår af Korning Borgerforenings første protokol at borgerforeningen har afløst den tidligere forsamlingshusforening der blev stiftet ved århundredskiftet.

Korning Skakklub
Korning Skakklub blev stiftet i et af de første krigsår bag nedrullede mørkelægningsgardiner.
Under krigen begrænsede tyskerne bevægelsesfriheden med spærretid, samtidig med at bilerne på grund af mangel på benzin blev opklodset. Noget kunne man dog - man kunne spille skak.
I begyndelsen mødtes skakspillerne på skift hos hinanden i hjemmene, men i 1943 var der blevet så mange skakspillere i Korning at man valgte at spille hver mandag aften på Korning Afholdshotel.

Korning Vandværk
Korning Vandværk blev opført i 1948. Bygning og vandboring blev etableret på Midtvej.
I 2002 blev der opført en ny vandværksbygning og etableret ny boring i Korning Nørremark, på grund af at den gamle boring på Midtvej var blevet forurenet.

Andels Frysehuset i Korning
I 1950 blev der opført et frysehus i Korning, ved siden af vandværket på Midtvej. Frysehuset blev opført og drevet på andelsbasis. Der var 20 bokse i frysehuset. De fleste andelshavere havde deres egen boks, men der var også nogle andelshavere der delte en boks, måske sammen med en nabo, eller en god ven.
I 1965 blev frysehuset solgt til Barber Holm, Korning, der videredrev frysehuset til i efteråret 1967 hvor frysehusets hovedkompressor brød sammen.
Bygningen blev solgt og flyttet til en ejendom på Korning Nørremark hvor den blev benyttet som hønsehus.

Vestervang
Vestervang blev opført i 1968, og er den sidste større byggeri der er udført i Korning.

Byforskønnelse i Korning
Når man kommer kørende til Korning fra vest, er der tre bygninger der især sætter sit præg på landsbyen Korning, det er kroen, kirken og Vestervang, der hver på sin måde sammen med den øvrige bebyggelse på Korningvej giver landsbyen sin særpræg.
Måske kan beplantninger og andre ideer om forskønnelse af Korningvej realiseres og give landsbyen en miljøløft opad.

Kornings fremtid
Det er vanskeligt at spå - især om fremtiden, har Storm P. sagt. Naturligvis er det ikke helt forkert, hvad Storm P. har sagt, men historisk er der mange eksempler på at netop fordi et og andet er blevet spået eller forudsagt, er det netop gået i opfyldelse.
Det er blevet sagt i Korning: "Med den udvikling der i de sidste år har været i Korning med lukning af forretninger, så godt som ingen bolig- eller erhvervbyggeri, udsigt til kommunale besparelse osv. vil skolen også snart blive lukket, og Korning vil blot blive en soveby."
Det er også blevet sagt i Korning: "Om få år når Vestvejen er færdig med tilkørsel til vejen på Merringvej, vil Korning komme til at ligge i et smørhul for udvikling og nybyggeri, også på grund af den korte afstand og gode vej der er til industribyggeriet ved Bygholm. Dertil kommer vores natur med ådale, skove og åbne marker."

Korning har flere aktive foreninger, og nogle ildsjæle er der også i Korning. Dertil kommer at borgerne i Korning på mange måder har mulighed for med gode ideer og positive forslag at være med til at præge udviklingen i Korning og i Hedensted kommune. Ikke alt besluttes kun på Christiansborg og Hedensted Rådhus.



Se også:
Min barndoms skole Luftfotografier optaget af Johs. Bach
 


        

Links:
De stærke Jyder

Pil op

[Forsiden] [Hedensted stations betydning] [Lær af Cyperns historie]

http://www.kdm.dk/korning/
http://www.kdm.homepage.dk
E-post: kmadsen@email.dk
© 2002, Knud Dyekjær Madsen.